f
Marianne Albeck arbejder som tilrettelægger, udvikler, producer og producent.
Marianne er MakeitBees idékvinde og har bl.a. udviklet MakeitBees succesformat Rigtige Mænd til DR1. TV-formatet er siden solgt til Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Norge, Finland samt Polen, som har produceret 4 sæsoner af livsstils-tvformatet.
Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996.
Allerede som 23-årig debuterede Marianne Albeck som filminstruktør med filmen “- Og så elsker jeg gyllelugt…”. En dokumentarfilm om børn og filosofi. Filmen vandt juryens specialpris ved den internationale filmfestival i Salerno, Italien. Filmen er i distribution hos Det Danske Filminstitut.
1996-2001 var Marianne Albeck ansat på Delta TV Produktion, hvor hun udviklede programserier – bl.a. “Lykkejægerne” til TV2/Danmark, “Jægersoldaterne” til TV/Danmark samt flere tv-formater til TV2/Fyn.
Jens Lohmann arbejder som fotograf, klipper og producer af tv-programmer samt corporate production.
Jens er MakeitBees produktionelle ankermand med totalt styr på kameraer, lyd, lys, drone. I klipperummet er han mester i at skrue historierne sammen og klippe det hele lækkert sammen.
Jens Lohmann har gennem årene sideløbende komponeret filmmusik – både til MakeitBees egenproduktion samt til andre produktionsselskaber og DRs dokumentarafdeling.
Som klipper og serieproducer har Jens Lohmann tidligere udviklet “docusoap”-genren for DR med programserier som “Dahlgårds Tivoli”, “Jul i Magasin” og “Cirkus Dannebrog”.
Blev prislønnet med en TV-Oscar i 2003 for klip af DR-dokumentaren “Æblehovedet og Kommandanten”, tilrettelagt af Per Wennick.
Folkene bag MakeitBee Production har mange års erfaring i at producere tv og video samt i kommunikation og visuel formidling af budskaber.
Vores oprindelige baggrund er at fortælle historier i dokumentargenren til tv-stationerne som tilrettelæggere, producere, fotografer og klippere.
Produktionsselskabet etablerede vi for 23 år siden for at få en fælles platform, så vi kan tilbyde tv-stationer, private og offentlige organisationer og virksomheder den visuelle formidling med sjæl, som vi står for.
Navnet blev i ændret i 2015 fra Fjernsynsforeningen til MakeitBee Production.
I dag producerer vi - udover dokumentar- og livsstils-tvprogrammer - alt inden for videoformidling, dvd-produktion, præsentationsfilm. Desuden arbejder vi med kommunikation og medietræning.